Engageret og determineret Produktspecialist søges

Hurtig produktfinder

Vælg en kategori eller underkategori

Engageret og determineret Produktspecialist søges

til Region Syd og Sjælland til produktgruppen, Sterile Goods Management

B. Braun Medical A/S søger en Produktspecialist til at fastholde og udvikle salget af instrumenter og containere på sterilcentraler og operationsgange.

 

Ønsker til kommende kollega:

Vi forestiller os, at du er bosiddende på Fyn eller omegn, det er en fordel at du har salgserfaring og/eller sygeplejefaglig baggrund. Det er vigtigt at du forstår hverdagen for det sundhedsfaglige personale på sterilcentraler og operationsgange.

Du finder det inspirerende at arbejde med projektsalg og komplekse projekter og du kan planlægge / eksekvere møder med varieret agenda og på forskellige præmisser. Du er selvinitierende og trives i en hverdag, hvor du selv planlægger, booker og leverer på dine kundebesøg, uagtet om de er fysiske eller virtuelle. Du er teamplayer og er samtidig drevet af at gøre et godt stykke arbejde på egen hånd.

Som person er du entusiastisk, fleksibel og har mod på og ikke mindst lyst til udfordringer. Det er naturligt for dig at arbejde struktureret og samtidig have blik for den gode løsning og afslutning af opgaven. Du behersker engelsk i skrift og tale og arbejder hjemmevant med MS office-pakken og har naturligt flair for IT systemer og digitale løsninger. Du skal kunne arbejde ud fra din hjemmeadresse.

Om stillingen:

  • Opsøgende salgsarbejde
  • Selvstændigt job, som du selv forventes at påvirke og planlægge 
  • Produktpræsentationer og undervisning hos sundhedsfagligt personale
  • Opfølgende aktiviteter
  • Projektorienteret tilgang

 

I samarbejde med Divisionschefen udarbejdes planer for salgsarbejdet og indsatsområderne, men det er dig, som yder det afgørende arbejde i marken. Din introduktion kommer til at foregå på kontoret, på samkørsler med kolleger samt undervisning digitalt og i Tyskland. 

Om teamet:

Du bliver en del af et team med kompetente kolleger, som passer på hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs af grupper og divisioner. Vi værdsætter hinandens kvalifikationer, forskellighed og erfaring og har et godt arbejdsmiljø. 

Søg stillingen:

Hvis stillingsopslaget har fanget din interesse, så send dit CV og en kort ansøgning til:

egill.ormarsson@bbraun.com   Ansøgningsfrist 1/6 2022.

Samtaler afholdes løbende og stillingen forventes besat d.1/8 eller 1/9 2022.

Lønpakken inkluderer fast løn, bonusordning, pension, PFA helbredssikring, 5 ugers ferie + 5 feriefridage, samt firmabil, iPad, PC og telefon.

Du kan også finde dette stillingsopslag hos jobindeks: https://www.jobindex.dk/jobannonce/445996/engageret-og-determineret-produktspecialist-soeges-til-region-syd-og-sjaelland-til-produktgruppen-sterile-goods-management

 

B. Braun Medical er en af verdens førende udbydere og producenter af sundhedsplejeløsninger. Med udgangspunkt i viden og forståelse for brugernes behov og mere end 180 års ekspertise vokser vores portefølje konstant med effektive medicinske plejeløsninger, så vi er i stand til at yde et betydeligt bidrag til beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed. Produktserien hos B. Braun består i alt af mere end 5.000 forskellige produkter. Ved at tilbyde supplerende services, rådgivning og udvikling er B. Braun en systemleverandør, som udvikler de bedste løsninger til patienterne i tæt partnerskab med sundhedspersonalet, som gør, at vi lettere får taletid og adgang til de rette relationer.