Vi søger en produktspecialist til strategisk vigtig position indenfor IV medicin

Hurtig produktfinder

Vælg en kategori eller underkategori

Vi søger en produktspecialist til strategisk vigtig position indenfor IV medicin

B. Braun Medical A/S søger en produktspecialist til strategisk vigtig position indenfor IV medicin og administration af medicin i elastomeriske pumper Kan du drive og udvikle salget til sygehussektoren, og kan du lide at undervise akut teams i hjemmeplejen?

B. Braun Medical A/S udvider sin indsats indenfor sikker infusion gennem klar-til-brug IV-medicin og elastomeriske pumper. Derfor søger vi en produktspecialist, som skal arbejde tæt sammen med Business Unit Manageren. Produkterne er kvalitetsprodukter, og der er mulighed for at skabe løsninger tilpasset hospitalernes behov

 

Jobbet

Til daglig bliver du en del af vores samlet gruppe af produktspecialister med ansvar for eget område indenfor farma.

Som produktspecialist indenfor farma, bliver du et vigtigt omdrejningspunkt, i hele salgsprocessen. Du får et selvstændigt job, hvor du i tæt samarbejde med Business Unit Manageren udarbejder lancerings- og salgsplaner samt indsatsområder for Sjælland og Syddanmark.

Du er den udførende kraft og skal trives med at være på landevejen, kunne lide at påvirke alle typer influenter så som; farmaceuter, sygeplejerske, læger, indkøbere og beslutningstagere og vild med at være på forkant med udviklingen.

Salgsaktiviteterne varierer fra region til region afhængigt af, hvor i salgsprocessen produkterne befinder sig. Det er derfor vigtigt, at det er naturligt for dig at arbejde med flere produkter parallelt. Der er ikke nogen specielle krav til, hvor i landet du bor, men det er en geografisk fordel hvis du bor på Fyn eller Sjælland. Det forventes, at du er ude at besøge kunder 4 dage og at du har en administrativ arbejdsdag om ugen.

Vi arbejder med en høj grad af frihed under ansvar, hvor vi alle har ansvar for og indflydelse på vores egen dagligdag og en unik mulighed for at sætte præg på virksomhedens udvikling og succes. Dit ansvar spænder fra markeds- og salgsplaner, etablering af relationer, opfølgning til implementering og undervisning af brugere. Du planlægger selv din hverdag, hvilket stiller store krav til din selvstændighed og disciplin. Du refererer til Business Unit Manager, Marian Egebirk.

 

Hvem er du

Som person har du et højt drive, du trives med variation og evner at have mange bolde i luften. Du har en vindermentalitet, positiv over for forandringer og er fleksibel, løsningsorienteret og struktureret. Du kan lide at have kontakten med beslutningstagere og influenter, og nyder at udbygge relationerne og sammen finde den bedste løsning. Du er i stand til at sætte dig op til møder med meget varieret agenda og føre en dialog på et højt fagligt niveau.

Det er en stor fordel hvis du har erfaring fra eller kendskab til faglighed, arbejdsgang og hverdagen på hospitalerne samt IV hjemmebehandling.

Du har højst sandsynligt nogle års erfaring som informationsfarmaceut/klinisk farmaceut eller sygeplejerske, eller på anden vis har erfaring med salg til hospitaler.

 

Din erfaring

Du er vant til at begå dig professionelt på hospitaler og sygehusapoteker. Du er relations skabende, en god formidler og underviser. I tæt kontakt med indkøbere, sygeplejersker, farmaceuter og læger skaber du de bedste løsninger. Du er en dygtig kommunikator og argumenterer naturligt og målrettet overfor de personer, du samarbejder med.

Du arbejder struktureret, er fleksibel, udadvendt og har et højt drive. Du taler og forstår engelsk og er naturligvis daglig bruger af MS office-pakken. Dit daglige fokus vil være hospitaler og sygehusapoteker på Sjælland og Syddanmark. Det forventes, at du kan arbejde ud fra din hjemmeadresse og derfor er selvmotiverende og en god planlægger. Jobbet indebærer ca. 20 rejsedage årligt.

 

Vi klæder dig godt på

VI står klar med en grundig og spændende introduktionsplan, så du bliver klædt på til opgaven. Introduktion og uddannelse foregår dels i udlandet og dels på kontoret på Frederiksberg.

 

B. Braun Medical tilbyder

Et spændende og udfordrende job i en virksomhed med en stærk kultur. Hvis du har mod på et job med stor frihedsgrad og mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag, er dette en unik mulighed for dig.

Vi tilbyder dig et rart sted at være, hvor du altid kan få hjælp og hvor vi har høje forventninger til hinanden. Du ser ind i en hverdag omgivet af dygtige og inspirerende kollegaer, hvor der er højt til loftet, godt humør og stort ansvar til den enkelte.

Du tilbydes en attraktiv fast løn-pakke inkl. pension med sundhedsforsikring, firmabil, telefon samt mulighed for bonus.

Læs mere om B. Braun Medical her

 

Vil du vide mere?

Hald HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Skynd dig derfor at sende dit CV og evt. ansøgning, da  vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Hald fra Hald HR Consulting på 3070 9032 eller på mail gh@haldconsulting.dk

 

Sådan søger du stillingen

Søg stillingen via linket hvor du også kan uploade dit CV og ansøgning.

Link til ansøgning

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

 

B. Braun Medical A/S er det danske datterselskab af B. Braun Melsungen AG i Tyskland. Virksomheden er 177 år gammel og har 62.000 ansatte på verdensplan og en omsætning på 7 mia. euro. Virksomheden har gennem innovation udviklet sig multinationalt og har opnået en stærk markedsposition indenfor sundhedspleje. B. Braun tilbyder et bredt udvalg af produkter og serviceydelser, sætter høje standarder og omsætter kontinuerligt ny viden til innovative produkter og serviceydelser. Det danske kontor ligger på Frederiksberg og har 36 ansatte.