Produktspecialist til strategisk vigtig position

Hurtig produktfinder

Vælg en kategori eller underkategori

Produktspecialist til strategisk vigtig position

Indenfor IV medicin og parenteral ernæring Øst Danmark

Frederiksberg 14/6-2018

Produktspecialist til strategisk vigtig position

indenfor IV medicin og parenteral ernæring

Øst Danmark

 

Kan du drive og udvikle salget til sygehussektoren?

B.Braun udvider sin indsats indenfor sikker infusion gennem klar-til-brug IV-medicin og elastomeriske pumper. Derfor søges en produktspecialist, som skal arbejde tæt sammen med Business Unit Manageren. Produkterne er kvalitetsprodukter, og der er mulighed for at skabe løsninger tilpasset hospitalernes behov. Dette er derfor et job, hvor du gør en forskel og får rig mulighed for at præge og udvikle forretningsområdet. Du har tæt dialog med dine kolleger, og sammen bearbejder I de rigtige nøglepersoner og baner vejen for de bedste beslutninger. Regionale og nationale udbud samt politiske beslutninger har stor indflydelse på prioriteringen af produkterne. Porteføljen udvikles kontinuerligt. Det er en fordel hvis du har erfaring med klinisk ernæring, da der også kommer nye og interessante produkter indenfor dette område.

Du er vant til at begå dig professionelt på hospitaler og sygehusapoteker. Du er relationsskabende og en god formidler og underviser. I tæt kontakt med indkøbere, sygeplejersker, farmaceuter og læger skaber du de bedste løsninger. Du er en dygtig kommunikator og argumenterer naturligt og målrettet overfor de personer, du samarbejder med.

Lyst til salg

Der er flere indgange til dette job: Du har nogle års erfaring som informationsfarmaceut/klinisk farmaceut eller har arbejdet som sygeplejerske f.eks på en intensiv- eller en anæstesiafdeling – eller du har flere års erfaring med salg til hospitaler (optimalt en kombination af begge). Du arbejder struktureret, er fleksibel, udadvendt og har et højt drive. Du taler og forstår engelsk og er naturligvis daglig bruger af MS office-pakken. Dit daglige fokus vil være hospitaler og sygehusapoteker øst for Lillebælt. Det forventes, at du kan arbejde ud fra din hjemmeadresse, som sandsynligvis er i København. Jobbet indebærer ca. 20 rejsedage årligt.

Unik mulighed

Du tilbydes et spændende job i en international virksomhed med et spændende produktsortiment, hvor du indgår i et team af fagligt kompetente kolleger. Der er et godt arbejdsmiljø med en stor grad af frihed under ansvar. Introduktion og uddannelse foregår dels i udlandet og dels på kontoret. Lønpakke forhandles efter kvalifikationer.

Eventuelle spørgsmål til jobbet kan rettes til Marian Egebirk, Business Unit Manager på tlf. 5139 5905 eller Claus Lindencrone Lundin, Divisionschef på tlf. 2127 2309.

Hvis du genkender dig selv i ovennævnte profil, vil vi opfordre dig til at sende en ansøgning og dit CV til marian.egebirk@bbraun.com