Vi søger en produktspecialist til lapaskopisk kirurgi

Hurtig produktfinder

Vælg en kategori eller underkategori

Vi søger en produktspecialist til lapaskopisk kirurgi

B. Braun Medical søger produktspecialist til Laparoskopisk kirurgi Primært arbejdsområde: Region Hovedstaden og Sjælland –samt support i de øvrige Regioner

Frederiksberg 3/5-2019 

Aesculap divisionen søger en engageret medarbejder med salgs- og produktansvar til hospitalerne i Region Hovedstaden og Sjælland samt support i de øvrige Regioner. Produktporteføljen er et bredt sortiment indenfor laparoskopisk kirurgi.

Du tilbydes et spændende job i en international virksomhed med rigtigt godt arbejdsmiljø. Her træder du ind i en gruppe af fagligt kompetente kolleger i et godt og stemningsfuldt miljø med gode arbejdsforhold. Introduktion og uddannelse kommer til at foregå dels i udlandet og dels i Danmark.

Det forventes at du vil kunne arbejde ud fra din hjemmeadresse. Du får et selvstændigt job, som du kan påvirke, planlægge og har stor indflydelse på. Lønpakke forhandles efter kvalifikationer.

Vi leder efter en kandidat der kan: 

• Sætte sig ind i brugernes behov.

• Forstår vigtigheden af god service til både eksisterende såvel som nye kunder.

• Kommunikerer til forskelligartede brugere og beslutningstagere.

• Er løsningsorienteret samt følger opgaverne helt i mål.

• Har et godt kendskab til det sundhedsfaglige område.

• Sætter sig nemt ind i komplekse, tekniske produkter og brugen af disse på afdelingerne.

Som person har du et højt drive, har mod på udfordringer og er fleksibel og løsningsorienteret. Du arbejder struktureret og er daglig bruger af MS Office-pakken. Samtidig kan du lide kontakten med både kolleger, sundhedsfaglige beslutningstagere og indkøbere, og du er i stand til at sætte dig op til møder med meget varieret agenda og føre en dialog på et højt fagligt niveau.

Det er en fordel hvis du har enten en sundhedsfaglig baggrund, som f.eks. operations sygeplejerske, eller en teknisk baggrund, som f.eks. ingeniør, eksportingeniør eller lignende.

 

B. Braun Medical A/S er det danske datterselskab af B. Braun Melsungen AG i Tyskland. Virksomheden er 179 år gammel og har ca. 60.000 ansatte på verdensplan. Virksomheden har gennem innovation udviklet sig multinationalt og har opnået en stærk markedsposition indenfor sundhedspleje. B. Braun Medical tilbyder et bredt udvalg af produkter og serviceydelser, sætter høje kvalitetsstandarder og omsætter kontinuerligt ny viden til innovative produkter og serviceydelser. Det danske kontor ligger på Frederiksberg og har 36 ansatte.

Finder du annoncen interessant, vil vi bede dig om at sende en ansøgning og CV til egill.ormarsson@bbraun.com

Relevante kandidater kaldes til samtale løbende, sidste frist for ansøgning er d.17/6 2019.