Vi frigiver tid til plejepersonalet

Sundhedsystemet i krise: Ved første øjekast er det et ret abstrakt begreb. Men når du besøger et hospital, finder du ud af, hvad det betyder i praksis. Prof. Dr. Wolfgang Buhre, formand for European Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (ESAIC), opsummerer det: "Det første, patienterne bemærker, er, at ventetiderne er længere, og diagnosen kan blive bekymrende forsinket som følge heraf. Det er det, vi mener med et sundhedssystem i krise." Men der er endnu mere alvorlige konsekvenser: "Jo mere presset systemet bliver, jo mindre tid har de omsorgsgivende – og jo større er risikoen for fejl." Tidspres i kliniske miljøer kan have alvorlige konsekvenser: Katetre anlægges forkert, infektioner overses, medicin administreres forkert. Én ting er sikkert: Sundhedskrisen er et internationalt fænomen med mangel på sundhedspersonale i alle lande, om end i varierende grad. ​

Vi beskæftiger os med et meget komplekst system, hvor levealderen er stigende, arbejdsforhold er udfordrende og der sker indvandring og udvandring, som  hver især spiller en specifik rolle. Ingen af disse faktorer kan løses på kort sigt, og der findes ingen enkel løsning. Wolfgang Buhre, der også er professor i perioperativ medicin og anæstesiologi på UMC Utrecht, sænker også forventningerne til tekniske løsninger som robotteknologi: "Der vil helt sikkert være plejerobotter en dag, men efter min mening ikke inden for de næste 20 år." Ikke desto mindre er der også grund til optimisme: "Vi kan løse krisen," siger professor Buhre, "hvis alle går sammen om at gøre plejesystemerne mere effektive." B. Braun yder her et afgørende bidrag ved at forenkle medicinske, sygepleje- og administrative aktiviteter, hvilket kan føre til mere tid til patientpleje.​

Personalemangel

En verden med færre sundhedsmedarbejdere​

Mangelen på sundhedsmedarbejdere er en global krise. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at manglen på sundhedspersonale på verdensplan vil være 10 millioner i 2030. Sygeplejersker alene vil udgøre halvdelen af dette tal.​

Mangel på sundhedspersonale og øget arbejdsbelastning vil have alvorlige konsekvenser for den globale sundhed. "Sygeplejersker bærer nogle af de største byrder i sundhedsvæsenet," sagde FN’s generalsekretær Antonio Guterres, da han erklærede 2020 for det internationale år for sygeplejersker og jordemødre. "De udfører krævende arbejde og arbejder lange dage, mens de risikerer skader, infektioner og psykiske belastninger forbundet med det ansvarstunge arbejde." ​

Udbrændthed, stress og personaleafgang

For stort arbejdspres og de følger det medfører​

Sundhedssystemerne er forskellige fra land til land, men årsagerne til sundhedskrisen er ens overalt. Professor Buhre opsummerer det således: "En central udfordring ved sundhedskrisen er, at sygeplejerskefagets tiltrækningskraft falder kraftigt. Flere unge afholder sig fra at gå ind i sektoren, efterhånden som de bliver bevidste om forholdene." En undersøgelse foretaget af ledelseskonsulenterne McKinsey i USA, som kan ses som en reference for forholdene i lande i det globale nord, fandt at en stor del af personalet anser deres arbejde for at være "meningsfuldt" og generelt vurderer deres interaktion med patienter positivt. Dette kompenserer dog næppe for de aspekter af deres arbejde, der opfattes som udfordrende og uoverskuelige. ​

Konsekvenserne er alvorlige: I 90 % af de udviklede lande er plejere utilfredse med deres arbejde eller lider endda af udbrændthed. Udbrændthed blandt sygeplejersker i USA steg med 15 procent i perioden 2018 til 2022. 

Udbrændthed nævnes også konsekvent som den vigtigste årsag til, at sygeplejersker skifter job. Det er opsigtsvækkende, hvor stor villigheden er til at tage dette skridt. I september 2022 overvejede næsten en tredjedel af alle sygeplejersker i USA at forlade deres job. I Storbritannien var tallet 36 procent, mens 80 procent af hospitalspersonalet i Japan regelmæssigt overvejer at forlade deres job. Situationen er – kort fortalt – yderst bekymrende.​

De vigtigste faktorer, der får sygeplejersker til at forlade hospitalet

Udvandringen af sundhedspersonale er drevet af flere kritiske faktorer. De vigtigste problemer omfatter udbrændthed på grund af høj arbejdsbelastning, utilstrækkelig kompensation, manglende karrieremuligheder og utilstrækkelig støtte på arbejdspladsen. Det er afgørende at tage hånd om disse bekymringer for at fastholde kvalificeret sygeplejepersonale og sikre bæredygtige sundhedsydelser.​

Relokering

En global udvandring af sundhedspersonale​

Efterhånden som flere og flere sundhedsudbydere verden over rapporterer om mangel på personale, er det tydeligt, at verden desperat har brug for mere sundhedsfagligt personale. Den globale ulighed i sundhedsadgang forværres af, at velstående lande i stigende grad rekrutterer sundhedsfagligt personale fra lavindkomstlande, hvilket fører til omfattende migration hvert år. 

Udvandringen af sundhedspersonale kan efterlade de mest trængende lande med kritisk personalemangel Det er ikke kun sygeplejersker, men også læger, teknikere, rådgivere og andre eksperter, der relokerer. I halvdelen af landene i Afrika syd for Sahara er mere end en fjerdedel af de lokalt uddannede læger migreret til højindkomstlande. ​

En global krise i omsorgssektoren

Drevet af uligheder i lønninger, arbejdsforhold og karrieremuligheder har relokering af sundhedspersonale en betydelig indvirkning på den globale sundhedspleje. Lande med høj indkomst tiltrækker sygeplejersker fra regioner med lavere indkomst, hvilket forværrer den lokale mangel. Forståelse af disse mønstre er afgørende for at udvikle politikker, der afbalancerer globale sundhedsbehov og fremmer en retfærdig fordeling af arbejdsstyrken.​

WHO-data fra 86 lande viser, at en ud af otte sygeplejersker er født eller uddannet i et andet land end det, de arbejder i. Andelen af sygeplejersker, der er født i udlandet, er endnu højere i rigere lande – for eksempel rapporterer mere end 25 procent af sygeplejerskerne i Storbritanniens National Health Service (NHS) en anden nationalitet end britisk. Antallet af sygeplejersker med udenlandsk uddannelse i Tyskland er næsten fordoblet på fem år og nåede op på 14 procent i 2022, da kvalificerede fagfolk fra Østeuropa og Tyrkiet skabte balance mellem udbud og efterspørgsel. ​

Lave lønninger, lave sygeplejerskenormeringer og begrænsede muligheder er hovedårsagerne til, at sygeplejersker og andet sundhedspersonale vælger at relokere. Malaysia er det perfekte eksempel på tabet af menneskelige ressourcer i sundhedssektoren. Verdensbanken estimerer, at Malaysia har mistet ca. 20 procent af sine uddannede læger årligt siden slutningen af 1990'erne. Den øgede arbejdsbyrde for landets sundhedspersonale har haft en mærkbar indvirkning på den samlede jobtilfredshed i denne sektor, som ifølge en undersøgelse kun er 30 procent.